"Vi havde også gerne set, at vi kunne havde lagt snublesten ned for nogle kvinder. Nu er det tre mænd, vi har valgt, men der er selvfølgelig også kvindelige ofre for anden verdenskrig i Svendborg i forbindelse med blandt andet bombehandlinger"
Læs artiklen fra Fyns Stiftstidende, om foreningens ansøgning om lov til at få nedlagt ni snublesten mere i Odense for nazismens ofre. Det handler om at gøre historien nærværende for nye generationer.
En snublesten er en betonkube på 10 x 10 x 10 kubikcentimeter med en messingplade med navn, årstal for fødsel, arrestation, deportation, KZ-lejr og død.
Projektet blev startet af den tyske kunstner Gunter Demnig i 1996 og har til formål at mindes mennesker på deres sidste frivillige bopæl eller arbejdsplads, før de blev offer for nazistisk terror, eutanasi, eugenik, blev deporteret til en koncentrations- eller udryddelseslejr, eller de undgik forfølgelse ved emigration eller selvmord.
Mere på Wikipedia
I Danmark blev de første 12 snublesten for nazisternes ofre lagt den 17.juni 2019. De ligger i København og på Frederiksberg. Se mere om dem og flere snublesten på
Snublesten i Danmark
I Odense blev der lagt ti snublesten den 8. august 2021, tre snublesten den 9. juni 2022 og én den 9. april 2024. I Assens to snublesten den 8. juni 2022, i Svendborg to snublesten og i Skårup v. Svendborg en snublesten den 12. august 2022. I Nyborg fire snublesten den 4. maj 2024.