NYBORG

Foto: Privat eje

Svend Holm

Født den 9. april 1918. Fængselsbetjent og modstandsmand i Nyborg. Arresteret den 17. marts 1945 i sit hjem. Udsat for dødelig tortur på politistationen i Nyborg og på Husmandsskolen. Overført til Frøslevlejren og derfra i bevidstløs tilstand til Sønderborg Statshospital hvor han døde få timer senere. Snublestenen for Svend Holm ligger ud for Nyborg Fængsel, Vindingevej 36. 

Foto: Nyborg                 Lokalhistoriske Arkiv

Henning Børge Hansen

Født den 29. jan. 1925. Modstandsmand i Nyborg. Arresteret i sit hjem, Skippergade 12, Nyborg, den 10. marts 1945. Ført til Husmandsskolen og derfra ca. en uge senere til Vestre Fængsel. Dømt til døden v. tysk krigsret. Henrettet i Ryvangen 28. marts 1945.

Bendt Stentoft

Født den 17. maj 1925. Modstandsmand i Nyborg.  Arresteret i sit hjem, Frisengårdsvej 73, Nyborg,  den 10. marts 1945. Ført til Husmandsskolen og derfra ca. en uge senere til Vestre Fængsel.  Dømt til døden v. tysk krigsret. Henrettet den 28. marts 1945 i Ryvangen.

Foto: Ingv. Westergaard, Nyborg. 1944. Privat eje

Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Bent Christensen

Født den 6. febr. 1927. Modstandsmand i Nyborg. Arresteret på vej til en jernbaneaktion den 9. marts 1945. Ført til husmandsskolen og derfra ca. en uge senere til Vestre Fængsel. Dømt til døden v. tysk krigsret.  Henrettet den 28. marts 1945 i Ryvangen.

                                    ODENSE                                                   

Bent von Müllen

Født 8. maj 1914. Myrdet 29. dec. 1944. Billedkunstner og skuespiller v. Odense Teater. Offer for clearingmord:  Skudt ud for sceneindgangen den 29. dec. 1944 af Petergruppen. Snublestenen for Bent von Müllen ligger ud for Odense Teater.  

Foto: Odense Stadsarkiv

SVENDBORG - SKÅRUP

foto: privateje

Oleg  Niels Alexander Saucant

Født den 28.10.1920, død den 21.12.1949 af eftervirkninger af fangenskab i KZ-lejren Neuengamme og udelejre.

Hans sidste frivillige bopæl var Skårup Vinkelvej 9, 5881 Skårup.

Læs mere her: Svendborg/Skårup 

Foto: 

Harald Halberg

Født den 21.7.1909 i Svendborg. Clearingmyrdet den 21.4.1945 i sit hjem i Svendborg, Niels Juels Vej 37. Morderne var Peter-Gruppen.

Harald Halberg var prokurist i tobaksfirmaet Halberg, Svendborg.

Læs mere her Svendborg/Skårup 

Foto: Svendborg Byhistoriske Arkiv

William Alfred Martin Mikkelsen

Født den 2.10.1886 i Svendborg. Skudt af Gestapo den 18.3.1945  da han tilfældigvis røg ind i Gestapos aktion mod en modstandsgruppe i Svendborg, det såkaldte Skattergadeslag. William Mikkelsen blev et af krigens talrige 'tilfældige ofre'.

Læs mere her Svendborg/Skårup 


ASSENS

Foto: Privateje

Viggo Johannes Hansen

Født den 30.9.1896, clearingmyrdet den 19.4.1945 i døren til sit hjem, Kildens-Minde, Assens. Morderne var Peter-Gruppen.

Viggo J.Hansen var direktør for Plums Kolonialforretning A/S, Østergade i Assens.


Julius Joseph Moritz

Født den 5. maj 1882, arresteret og deporteret til Theresienstadt den 2. oktober 1943 ved den såkaldte "Jøde-Aktion", omkommet i Theresienstadt den 8. 4. 1945.

Julius Joseph Moritz var dommer i Assens. Hans sidste frivillige bopæl var Dommergården, Nørregade 59, Assens. Her boede han sammen med sin søster Judith Moritz. Hun overlevede Theresienstadt.


ODENSE 

Svend Børge Rasmussen 

Født den 16.2.1920 i Svinninge, død den 19.9.1944. 

Svend Børge Rasmussen var reservepolitibetjent og stod vagt uden for politistationen på Flakhaven i Odense da besættelsesmagten tog det danske politi. Den såkaldte Operation Möwe. Da de tyske soldater stormede bygningen, blev den unge Svend Børge Rasmussen skudt.


Læs mere om Operation Möwe her:  Historiens Hus-opslag på Meta 19.9.23 


foto: Historiens Hus, Arkivsamlingen. Odense

Ruth Bertha Nebel, f. Ascher

Født den 2.8.1919 i Berlin, arresteret og deporteret til Theresienstadt ved "jøde-aktionen" den 2.okt. 1943, omkommet i Theresienstadt 28.9.1944.

Sidste frivillige bopæl: Buchwaldsgade 38, 5000 Odense.: 




foto: privateje

ULRIK DIRCKS

Ulrik Dircks, f. 23.11.1900 i Rønne, cand.pharm. og provisor på Svaneapoteket i Odense. Den 9. nov. 1944 clearingmyrdet af Peter-gruppen ud for sit hjem i Fruens Bøge. 



AGNES JØRGINE MARGRETHE HANSEN  

Født den 11.9.1907 i Korup, død den 28.6.1944 i Ravensbrück

Syerske

Kommunist

Sidste frivillige bopæl: Kirkesvinget 10, Korup


Agnes Jørgine Margrethe Hansen og hendes mand blev den 16.11.1943 arresteret af Gestapo på deres bopæl i Korup. Efter afhøring på Husmandsskolen i Tarup blev de via Algades Skole i København deporteret til koncentrationslejre i Tyskland. Agnes kom til kz-kvindelejren Ravensbrück, hvor hun den 28.6.1944 afgik ved døden som følge af difteri.


http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?8357


Du kan læse mere om Agnes Hansens historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: https://fyens.dk/artikel/agnes-blev-taget-af-gestapo-hun-kom-aldrig-hjem-igen 

        AKSEL EJLER ANDERSEN 


Født den 3.8.1896 i Nørre Højrup, død den 4.12. 1943 i København

Lærer v. Odense kommunale Skolevæsen

Kommunist

Sidste frivillige bopæl: Ny Kongevej 46, Odense


Aksel Ejler Andersen var aktiv i det illegale DKP i Odense. I februar1943 forlod han byen, da han var eftersøgt af dansk politi, og tog til Esbjerg. Her var han med i opbygningen af partiets organisation og ledede bl.a.  det illegale blad Vestjyden. Den 9.10.1943 blev han arresteret af Gestapo og ført til Vestre Fængsel i København, og den 4.12.1943 blev han sammen to andre frihedskæmpere henrettet med nakkeskud på en transport mellem fængslet og det tyske hovedkvarter, Dagmarhus.


Du kan læse mere om Aksel Andersens historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter:  https://fyens.dk/artikel/skolel%C3%A6reren-aksel-blev-skudt-af-tyskerne-som-h%C3%A6vn-for-dr%C3%A6bt-soldat       

  CHARLES BØRGE JOHANSEN   


Født den 23.2.1915 i Svendborg, død den 6.3.1944 i Odense

Politibetjent

Arbejdsplads: Politistationen, Flakhaven 2, Odense


Reservepolitibetjent Charles Børge Johansen blev hårdt kvæstet den 3.3.1944 i forbindelse med et bombeattentat mod politistationen på rådhuset, udført af den tysk-danske terrorgruppe, Petergruppen. Charles Børge Johansen, der stod vagt uden for politistationen, blev efterfølgende bragt til sygehuset, hvor han afgik ved døden den 6.3.1944 som følge af sine kvæstelser.

Charles Børge Johansen: clearing-dræbt


Du kan læse mere om Charles Johansens historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: https://fyens.dk/artikel/bombeangreb-p%C3%A5-politiet-skabte-vrede-i-odense-borgere-samlede-ind-til-enke-og-to-b%C3%B8rn 

 

   ERNST PETER SOFUS MADSEN      


Født den 30.3.1911 i Hillerslev, død den 7.3.1945 i Stalag IV B, Mühlberg

Politibetjent

Sidste frivillige bopæl: Christian IX's Vej 14, 1.sal


Politibetjent Ernst Peter Sofus Madsen blev den 19.9.1944 arresteret i forbindelse med tyskernes aktion mod det danske politi. Via Frøslevlejren og Neuengamme blev han deporteret til koncentrationslejren Buchenwald og i december 1944 videre til krigsfangelejren Mühlberg, hvor han tre måneder senere afgik ved døden som følge af sygdom.


Du kan læse mere om Ernst Peters historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: 

https://fyens.dk/artikel/politimanden-ernst-fra-odense-blev-begravet-af-heilende-tyskere-da-han-d%C3%B8de-i-en-tysk-krigsfangelejr


       GUNNAR CARLO NIELSEN          


Født den 11.11.1925 i Sønderborg, død 12.7.1944 ved Geels Kro (i nærheden af Marslev)

Lærling på Odense Staalskibsværft

Modstandsmand

Bopæl: Prinsesse Maries Allé 25, Odense


Gunnar Carlo Nielsen var maskinlærling på Odense Staalskibsværft og tilknyttet den kommunistiske Walthergruppen, hvor han ledede en sabotagegruppe. Den 12. juli 1944 kom gruppen i ildkamp med Gestapo ved Geels Kro, ca. fire km nordøst for Marslev. Gunnar Carlo Nielsen blev dræbt på stedet, og efterfølgende begravede Gestapo ham i hemmelighed på det militære øvelsesterræn ved Seden Strand. Liget blev først fundet den 6.1.1946.

http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?9703

Du kan læse mere om Gunnar Carlo Nielsens historie på fyens.dk  Obs kun for abonnenter:
https://fyens.dk/artikel/gunnar-blev-myrdet-af-gestapo-hans-lig-blev-f%C3%B8rst-fundet-ni-m%C3%A5neder-efter-befrielsen

            GUSTAV CHRISTGAU                


Født den 15.8.1900 i København, død 20.2.1945 i Odense

Kaffegrosserer

Bopæl: Hunderupvej 220, Odense


Gustav Christgau blev den 20. februar 1945 dræbt i sit hjem, Hunderupvej 220, af medlemmer af den tysk-danske terrorgruppe, Petergruppen. Gruppen udførte i krigens sidste halvandet år hundredvis af bombesprængninger og drab i Danmark, heraf adskillige i Odense, som hævn for modstandsbevægelsens sabotager og likvideringer.

Gustav Christgau: clearing-dræbt



Du kan læse mere om Gustav Christgaus historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: https://fyens.dk/artikel/gustav-christgau-blev-dr%C3%A6bt-i-sit-eget-hjem-af-tysk-terrorgruppe-p%C3%A5-h%C3%A6vntogt-i-odense 

 


    HANS JØRGEN ANDERSEN        


Født den 3.10.1924 i København, død den 25.3.1945 i Brandenburg-Görden, (et tysk tugthus)

Malerlærling

Modstandsmand

Sidste frivillige bopæl: Ingrids Allé 3, Fruens Bøge, Odense


Hans Jørgen Andersen blev den 18.6.1943 arresteret af det danske kriminalpoliti. Efter to måneder i Odense Arrest blev han overført til Vestre Fængsels danske afdeling. I januar 1944 blev han udleveret til tysk afdeling og stillet for en tysk krigsret. Her blev han idømt fire års tugthus og efterfølgende deporteret til tugthus i Brandenburg-Görden, hvor han døde af tuberkulose.


http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?21306 


Du kan læse mere om Hans Jørgen Andersens historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: https://fyens.dk/artikel/hans-j%C3%B8rgen-fra-odense-lavede-sabotage-med-sine-f%C3%A6tre-fra-churchill-klubben-endte-for-en-tysk-krigsret-og-mistede-livet 

            IVAN ADRIANSEN                 


Født 12.2.1924, skæbne ukendt

Vulkanisørelev

Kommunist, medlem af Walthergruppen

Modstandsmand

Sidste frivillige bopæl: Kochsgade 94, Odense


Ivan Adriansen blev den 10.10.1943 arresteret af dansk politi og udleveret til Gestapo. I november samme år blev han deporteret til Sachsenhausen ”som følge af oprørsk virksomhed”. I juli 1944 blev han sendt til koncentrationslejren Buchenwald og i februar 1945 videre til udelejren Langenstein-Zwieberge. Som følge af de allieredes fremrykning blev denne lejr evakueret den 9. april 1945. Her ender alle spor af Ivan Adriansen.


http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?23173 


Therkel Stræde, Holocaust-forsker, har skrevet om Ivan Adriansens skæbne i ERINNERN 1/2022. Læs artiklen HER


Therkel Stræde skriver (sept. 22): Blandt de første ’snublesten’, som blev nedsat i Odense, var en for Ivan Adriansen – en af de unge odenseanere, der blev deporteret til KZ-lejren Sachsenhausen den 23. nov. 1943 som straf for ’rebelske aktiviteter’. Han endte sit liv på en dødsmarch fra KZ-lejren Langenstein-Zwieberge, en udelejr af Buchenwald. Da Stiftung Gedenkstätten Sachsen-Anhalt hørte om ’snublestenen’, bad man mig om at skrive en portrætartikel, for der er meget få af fangerne fra den lejr, hvis biografi er kendt, og af Ivan A. findes der sågar billeder. Ann Ammons har tidligere portrætteret Ivan A. i ODENSEBOGEN 2010, og med afsæt heri samt i en del ny research, som undertegnede og Dr. Nicolas Bertrand (leder af Gedenkstätte Langenstein-Zwieberge) udførte bl.a. i ITS-Arolsens fortrinlige online-arkiv, har stiftelsen nu publiceret vedhæftede artikel i nr. 1/2022 af dennes tidsskrift ERINNERN! 


Du kan læse mere om Ivan Adriansens historie på fyens.dk HER OBS kun for abonnenter, eller i en af disse to gratis artikler:


På fyens.dk HER 


I Odense ugeavis HER 

                 ORLA HENRIKSEN                     


Født den 9.6.1925, død den 27.3.1945 i Bochum, Tyskland (tugthus)

Værktøjsmager lærling

Modstandsmand

Sidste frivillige bopæl: Store Glasvej 11, Odense


Orla Henriksen blev den 17.6.1943 arresteret af dansk politi og indsat i Odense Arrest. I midten af september 1943 blev han overført til Vestre Fængsels danske afdeling, men i januar1944 krævede tyskerne ham udleveret og stillet for en tysk krigsret. Han blev idømt 3½ års fængsel og deporteret til Tyskland. Her sad han i forskellige tugthuse og til sidst i et fængsel i Bochum, hvor han døde af sygdom.



http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?8640


Du kan læse mere om Orlas historie på fyens.dk OBS kun for abonnenter: https://fyens.dk/artikel/for%C3%A6ldrel%C3%B8se-orla-ville-g%C3%B8re-modstand-mod-tyskerne-det-kostede-ham-livet 

Hør Ninon Schloss og Dorte Schmidt-Nielsen fortælle til Radio Diablo den 14.4.21  om planerne om en snublesten i Svendborg til minde om William Alfred Martin Mikkelsen - et af krigens tilfældige ofre. Vi får også fortællingen om, hvad det kræver at få lagt en snublesten, og det store undersøgelsesarbejde, der ligger bag. 

Læs artiklen: Ni odenseanere kan blive mindet med en snublesten fra fra Fyens.dk den 19 jan. 2021 af Erik Thomsen  

Gunnar Carlo Nielsen er en af de ni odenseanere, der kan blive mindet med en såkaldt snublesten for nazismens ofre. Den unge modstandsmand fra Odense blev dræbt i kamp med Gestapo ved Geels Kro i juli '44. Foto: Stadsarkivet i Odense 

Ni odenseanere kan blive mindet med en snublesten

Snublestensgruppen på Fyn ønsker at mindes ni odenseanere, der blev ofre for nazismen under krigen. Her er den ene kvinde og otte mænd, hvis skæbner skal markeres med en sten. 


Odense: Snublesten Fyn har søgt om at få lov til at få nedlagt en snublesten for ni odenseanske ofre for nazismen. De ni er:

Agnes Jørgine Margrethe Hansen (f. 1907), Kirkesvinget 10, Korup. Kommunist. Arresteret 16/11 '43. Deporteret 23/11 '43 til kz-kvindelejren Ravenbrück. Død 28/6 '44.

Ivan Adriansen (f. 1924), Kochsgade 94. Kommunist. Arresteret pga. illegalt arbejde 10/10 '43 og deporteret til Sachsenhausen 23/11 '43. Forsvandt og erklæret død april 1945.

Hans Jørgen Andersen (f. 1924), Ingrids Allé 3, Fruens Bøge. Modstandsmand. Arresteret af dansk politi 18/6 '43, efter at deltaget i sprængningen af den tyske garnisons gymnastiksal på Sdr. Boulevard, hvor tyskerne havde en del af deres vognpark stående. Deporteret til Tyskland 12/1 '44. Død 25/3 '45 i tugthus i Brandenburg.

Orla Henriksen (f. 1925), Store Glasvej 11. Modstandsmand. Arresteret af dansk politi 18/6 '43, efter at have deltaget i sprængningen af den tyske garnisons gymnastiksal på Sdr. Boulevard, hvor tyskerne havde en del af deres vognpark stående. Deporteret til Tyskland 12/1 '44. Død 27/3 45 i tugthus i Bochum.

Ernst Peter Sofus Madsen (f. 1911), Christian IX’s Vej 14. Politimand. Arresteret i forbindelse med tyskernes aktion mod Dansk Politi 19/9 '44. Deporteret til Tyskland 21/9 '44. Død 7/3 1945 i krigsfangelejr i Mühlberg.

Charles Børge Johansen (f. 1915), Politimand. Flakhaven 2. Dræbt af tysk angreb på politistationen på Flakhaven 6/3 '44.

Aksel E. Andersen (f. 1896), Ny Kongevej 46. Kommunist. Arresteret 9/10 1943. Dræbt 4/121943 i Vestre Fængsel i København. Måtte på grund af medlemskab af DKP forlade Odense 21/2 1943, da han var eftersøgt af dansk politi. Levede illegalt i Esbjerg, hvor han bl.a. ledede trykkeriet af Frit Danmark indtil sin anholdelse.

Gunnar Carlo Nielsen (f. 1925), Prinsesse Maries Alle 25. Modstandsmand, dræbt af Gestapo ved Geels Kro 12/7 '44.

Gustav Christgau (f. 1900) Hunderupvej 220. Civil. Clearingdræbt af nazister i sit hjem 20/2 '45.

Læs artiklen på fyens.dk: https://fyens.dk/artikel/ni-odenseanere-kan-blive-mindet-med-en-snublesten 

Læs artiklen Assens giver grønt lys: Snart kan man 'snuble' over historien.  Fyens.dk 20. januar 2021 af Stine Ploug Christiansen

Læs artiklen Sydfynske ofre for nazismen skal mindes med snublesten. Fyens Amts Avis den16, januar 2021 af Peter Becher Damkjær: https://faa.dk/artikel/sydfynske-ofre-for-nazismen-skal-mindes-med-snublesten 

Interview med Steen Metz på TV2 Fyn den 1. december 2016

Hør også Podcasten Tiden vi aldrig talte om med Steen Metz fra d. 27. juli 2020

Steen Metz var 8 år, og Danmark var besat, da Gestapo bankede døren i hans hjem i Odense og førte ham og hans mor og far væk. De blev som danske jøder sendt til kz-lejren Theresienstadt. Hans far overlevede ikke. Tiden i lejren ændrede Steen og hans mors liv, men det var noget, de aldrig talte om. Minderne fra Theresienstadt var slørede for Steen - men en dag finder han et gammelt kassettebånd med sin nu afdøde mors stemme. (Kilde dr.dk)

Du finder radiofortællingen med Steen Metz HER


Henning Børge Hansen

Født den 29. jan. 1925. Modstandsmand i Nyborg. Arresteret den 10. marts 1945 i sit hjem, Skippergade 12, Nyborg. Ført til Husmandsskolen og derfra til Vestre Fængsel. Henrettet den 28. marts 1945 i Ryvangen.